En verden i Opløsning er et fortløbende fotokunst projekt, påbegyndt i 2006. Processen er kemisk nedbrydning af lysbilleder. Først tages billederne ud af rammerne og lægges i en kemisk blanding (som forbliver hemmelig). Farver, lag og struktur viskes langsomt væk. De gule farver ryger først. Billederne tages op af blandingen, tørres, scannes og lægges tilbage. Processen gentages indtil der ikke er noget billedinformation tilbage. Fabrikant, type og alder af det oprindelige dias er meget forskellig, og reagerer forskelligt på nedbrydningen. I takt med at elementer og lag i billedet udviskes, træder det tilbageblevne frem; ved nogle billeder er der opstået aftryk fra nabobillederne, ridser og snavs. Derfor er der serier af forskellige udgaver af det samme billede. Fejl og tilfældigheder spiller en stor rolle. Forskellige teknikker afprøves og udvikles løbende, og på den måde bliver jeg heldigere når processen kan styres mere præcist. Ofte har billederne så lidt farveinformation, når der kun er et lag emulsion tilbage. Der kan jeg finde på f.eks. at ridse dem med hobbykniv eller hælde salt på - og tilføjer nye formskabende elementer.
På andre er farver og kontrast justeret, men selve motivet er altid beholdt. Vores hjerne søger genkendelige holdepunkter eller elementer. Beskuere ser altid forskellige ting i billederne.
De oprindelige dias er købt på loppemarked eller eller fået af venner der har fundet dem. De kan ikke spores tilbage til fotografen. Det er typisk rejse- eller familiebilleder fra 1960'erne og 70'erne, de vigtige øjeblikke i helt almindlige menneskers liv.
Værkerne er nummererede og fremstilles fortløbende. Størrelse og materiale kan variere efter kundens ønske. Værkerne signeres sammen med det indeværende år.
Nogle af billederne har tidligere været brugt som cover art ved musikudgivelser (angivet).